
Indlæser
Mandag d. 1. maj 2023 kl. 16:00 til 21:00
Fredag d. 28. april 2023 kl. 23:00
Kolding Motocross Klub,
Profilvej 8,
6000 Kolding
Kolding Motocross Klub
Profilvej 8
6000 Kolding
Arrangementsbeskrivelse
Er du og din hund klar til årets K9-biathlons? Få intro til sporten, lær nyt eller få formen pudset af på vores workshop-aften i Kolding d. 1. maj. Træn på forhindringsbanen, løb bakker på motocrossbanen og få gode tips og trick til udstyr, samarbejde med hunden, forhindringer mm. på vores miniworkshops.
Arrangementet indeholder
3 workshops à 20 min vedr. udstyr, signaler, trillebørkørsel, forhindringer med rutinerede instruktører
Adgang til forhindringsbane og motocrossbane (selvtræning) (denne del kan også købes separat, hvis man kun ønsker at selvtræne)
Gratis saft/vand (medbring gerne kop) og godbidder til hundene. Mulighed for tilkøb af sandwich.
Stil alle de spørgsmål du har om K9-biathlon til rutinerede løbere/trænere. Hør om løb i udlandet mm.
Praktisk
Tilmeld dig enten hold 1 (start 16.30) eller hold 2 (start 18.00) eller til selvtræning kl. 16.30 eller 18.00 (for rutinerede, uden workshops). Vi starter med en intro for alle og derefter fordeles I på workshops og bane. Efter de tre workshops er der selvtræning på forhindrings- og motocrossbane. Efter workshops og løb kan man stille spørgsmål til instruktørerne/erfarne K9-løbere samt tilkøbe sandwich.Pris: kr. 175,- inkl. workshops.
kr. 100,- for selvtræning.
Sandwich kr. 50,-
Hund: Din hund skal være min. 1 år for at deltage i workshoppen og være vaccineret med basisvacciner (DHP: hundesyge, parvo, leverbetændelse) (eller have gyldig titertest). Højløbske tæver frabedes til workshoppen.
Udstyr: Din hund skal have sele på og vi anbefaler en elastisk line/bælte til løberen (udstyr kan lånes i begrænset omfang). Kom i løbetøj og gerne med trailsko.
Regler: Hold god afstand til andre hunde og tag hensyn til hinanden. Saml op efter din hund på banen og området. Al træning foregår på hundens præmisser.
Find vej: Adressen er Profilvej 8 i Kolding. Indkørsel af grusvej og parkeringsområde ligger lige til venstre for indkørslen. Vi mødes ved klubhuset.
Andet: Der er toiletter og vand ved klubhuset. Ingen adgang for hunde i klubhuset. Der vil blive taget fotos og video på dagen til brug på vores sociale medier. Du er velkommen til at dele fotos af dig og din hund, gerne med angivelse af kilde (@tailsbyragno).
Program
Kl.16-16:30 - Området åbner
Program hold 1
16:30-16:45: Velkomst - rutinerede starter på banerne.
16:45: Fordeling på workshops. 20 min pr. workshop
17:45-18:00: Holdet starter på baner (motocross + forhindringer)
Program hold 2
18-18:15: Velkomst - rutinerede starter på banerne.
18:15: Fordeling på workshops. 20 min pr. workshop
19:15-19:30: Holdet starter på baner - (motocross + forhindringer) (sendes afsted forskudt)
Kl. 18:30-20:30: Løbere kommer ind fra baner. Mulighed for spørgsmål + (tilkøbt sandwich
20:30 sidste løbere kommer ind. Tak for i aften. Luk kl. 21.
Arrangører
DIRTY PAWS - løbeklub for hund og ejer. Hovedinstruktør: Karoline Brinch, uddannet hunde- og canicrosstræner. Har deltaget i mange K9-biathlons i ind- og udland. Ambassadør for K9-biathlon for alle og HPM Dirty Paws løbene.
Billet-typer
Hold 1. Workshops og bane. Start kl. 16.30 kr. 175,- (30 pladser)Hold 2. Workshops og bane. Start kl. 18.00 kr. 175,- (30 pladser)
Selvtræning på baner. Start kl. 16.30 kr. 100,- (10 pladser)
Selvtræning på baner. Start kl. 18.00 kr. 100,- (10 pladser)
Tilkøb af sandwich (med kylling) kr. 50,-
Dato og tid: Onsdag d. 1. maj 16-21
Sted: Kolding motocrossbane, Profilvej 8, 6000 Kolding
Arrangør: DIRTY PAWS - løbeklub for hund og ejer. Kontakt: Karoline S Brinch karolinesbrinch@gmail.com
Tilmeldingsfrist: 28. april kl. 12. Tilmelding er bindende.
Begrænset antal pladser! - først til mølle.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto